Påske
Påsken er en dejlig højtid, som bringer os sammen om de hyggelige traditioner med påskefrokoster og gækkelege.
I marts-april kommer påsken til vores hyggelige butik i Lollands Centret i Maribo. Vi udvider vores sortiment med lækre chokoladeæg i alle mulige afskygninger.
Hos Boline Chokolade er vores massive chokoladeæg kendt i det meste af Maribo. Men de smager også rigtig godt. De kommer i 5 lækre varianter: marcipan, nougat, nougat-marcipan, pistacie og nougat med knas.
Vi ved, at det kan være svært at vælge mellem de forskellige variationer, derfor kan du heldigvis købe alle fem pakket i en fin, lille æske!
Hvert år kan du se frem til store, flotte håndlavede chokoladeæg fyldt med dessertchokolader og massive æg. Hele herligheden pakker vi selvfølgelig på ægte påskemanér.
Vi laver også søde, personlige navneæg, som du kan give til dine kære. Vi skriver det ønskede navn på ægget med smeltet chokolade og så pakker vi dem i en sød påskeæske. Navneæggene kan både fås i mørk, hvid og lys chokolade, og så fås de i tre størrelser.
Navneæg skal bestilles to dage før afhentning.
Både vores fyldte æg og navneæg fås også i sukkerfrie varianter.
Står du og mangler den perfekte værtindegave til påskefrokosten, hjælper vi gerne med at finde den helt rette chokolade til anledningen.